Visit smiling Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby ligger midt i den smukke bornholmske natur med Almindingen (Rytterknægten og Rokkestenen) og Dueodde med sine klitlandskaber og hvide strande.
Aakirkeby ligger på landevejen mellem Rønne og Nexø, og er Bornholms ældste købstad. 
Som andre byer har Aakirkeby hyggeligt bymiljø med kirke, torv, små gader og bindingsværks-huse.
Går turen til Bornholm, så stop op for at opleve Aakirkeby og naturen omkring.

Lidt historie
Aakirkeby fik sine købstadsprivilegier i 1346, men havde da eksisteret i mindst 200 år. Byen voksede op omkring den smukke gamle Aa kirke, som engang var øens hovedkirke, der hørte direkte under domkapitlet i Lund. Skåne tilhørte dengang kongeriget Danmark.
Aakirkeby var i middelalderen øens vigtigste by, sæde for Bornholms kirkelige styrelse og helt op til 1776 sæde for øens landsting.
Et landsting var det sted, hvor kongen og adlen mødtes for at gøre politiske beslutninger for Danmark
Endnu i midten af 1800-tallet var landbruget byens hovederhverv, og de industrier, som voksede frem i 1800- og 1900-tallet, var i høj grad relaterede hertil.
I nutiden foregår der en livlig handel, og Aakirkeby er vært for TV2-Bornholm, og der er virksomheder med tilknytning til landbrug.

Aakirke er bygget af marksten

Aa Kirke er beliggende på det højeste punkt midt i byen; det var også her at det  bornholmske landsting fandt sted.
Kirken blev opført i 1150 med apsis og kor af grøn sandsten, mens det særegne kvadratiske tårn med dobbeltgavle er af silurkalk.
Den prægtige romanske døbefont er signeret Sigraf, mens alterbord, altertavle og prædikestol fra 1600-1612 tilskrives kredsen omkring den skånske billedskærer Jacob Kremberg (død før 1642).

Natur Bornholm er et nyetableret oplevelsescenter i Aakirkeby, der med mere end 60.000 årlige besøgende, og  er dermed en af øens største seværdigheder. Det er et moderne center, som fortæller om Bornholms 1700 millioner år lange tilblivelseshistorie. 
Selve bygningen er tegnet af den kendte arkitekt Henning Larsens tegnestue
Natur Bornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
Natur Bornholm hjemmeside

På Aakirkeby Torv finder vi en bronzeskulptur af billedhuggeren Paul Ranslet. Den viser tre gæs og en gase i naturlig størrelse.
På samme torv kan ses et Bornholmskort, der viser øens de tidligere fem amtskommuner med hver deres karakteristiske granitart. Nu er Bornholm jo en stor kommune.

Almindingen
Fem kilometer nord for Aakirkeby ligger Danmarks største skov "Almindingen", der har flotte  klippeformationer som Ekkodalen, Jomfrubjerget, Dronningestolen og Rytterknægten (der er øens højeste punkt på 162 meter). Almindingen har også mange vandhuller og moser.
Almindingen har i generationer været anvendt som samlingspunkt for øens befolkning, og ved travbanen afholdes øens årlige dyrskue.
Ekkodalen blev fredet i 1973.

Ekkodalen

Ekkodalen er ca. 1 km lang og en del af Bornholms længste sprækkedal. Denne nordøst-sydvest-gående dal i Almindingen, der er dannet ved erosion i en svaghedszone i grundfjeldet, afgrænses mod nordvest af lodrette, op til 20 m høje klippevægge.
Den 60 m brede dalbund består af en eng, der gennemstrømmes af den øvre del af Læså. Langs toppen af Ekkodalens klippevæg findes en fredet naturskov med nogle af de ældste egetræer i Almindingen.
Om foråret præger blomster og urter, især liljekonvaller, bunden i egeblandingsskoven.

Jomfrubjerget er Bornholms midtpunkt beliggende i Almindingen og fra gammel tid mødested ved specielle lejligheder. Oprindelig omfattede Jomfrubjerget både Nordre og Søndre Jomfrubjerg (123 og 121 m.o.h.), men ved kronprins Christian Frederiks besøg i 1824 omdøbtes Søndre Jomfrubjerg til Christianshøj, og en granitstøtte blev rejst her.
I 1825 opførte skovrider Hans Rømer pavillonen Rømerstuen, som fra sidst i 1860'erne indgik i Christianshøj Kro.

Rytterknægten er Bornholms højeste punkt (162 m.o.h.). Rytterknægten ligger på det skovdækkede grundfjeld i et kuperet område med flere høje over 120 m.o.h.
På Rytterknægten rejstes i 1856 Kongemindet til minde om Frederik 7. og grevinde Danners besøg på øen i 1851.
Det 12,6 m høje granittårn, tegnet af Gottlieb Bindesbøll, blev bygget med frivillige bidrag fra øens beboere. Fra granittårnet var der en vid udsigt over det meste af øen, men pga. træopvækst måtte det i 1899 forhøjes med et 9 m højt jerntårn, tegnet af Thorvald Bindesbøll.
Under Anden Verdenskrig opførte den tyske besættelsesmagt et 60 m højt radiotårn ved Kongemindet, som siden er fjernet.
Rytterknægten har dog fortsat militær betydning, idet der findes en række radaranlæg i området.